Scholar Blog

Af Alfred Heller, Afdelingsleder, DTIC

DataCite er en international non-profit-organisation, der har til formål at understøtte forskning gennem et øget udbud af services til forskningsdata. Dette er nødvendigt, da forskningen i nyere dage i høj grad er blevet digitalt og data-tungt.

DataCite har etableret services til registrering og vedligeholdelse af DOI’er. Der er også etableret en metadata-standard til beskrivelse af registrerede ressourcer, der har til formål at muliggøre beskrivelse og citering/linkning fra andre ressourcer.

DOI er identifikatorer for objekter, typisk digitale objekter, som holdes “persistent”, dvs. vedligeholdes over lang tid (altid..). Dette sker ved en teknisk løsning, som bakkes op af en organisation, der sikrer stabilitet for identifikationen.

DOI har været anvendt til identifikation af tidsskriftartikler og har derfor opnået en stor acceptering hos forskere. Hvad er en DOI? Her et eksempel fra DataCite:

Geofon operator (2009): GEOFON event gfz2009kciu (NW Balkan Region) GeoForschungsZentrum Potsdam(GFZ).

doi:10.1594/GFZ.GEOFON.gfz2009kciu
http://dx.doi.org/10.1594/GFZ.GEOFON.gfz2009kciu

Eksemplet stammer fra målinger af jordskælv, dvs. en masse tal. Første linje består af metadata som er nødvendige for at kunne forstå målingerne. Næste linje viser DOI’en, startende med ”doi:10”, hvorefter der er en nummer for den agent, der har registreret, og som er ansvarlig for den. På sidste linje gøres doi’en ”actionable”, dvs. søgbar på internettet ved at stille ”http://dx.doi.org/” foran (en såkaldt resolver). Bemærk at ”doi:” slettes, da lokationen siger at der er tale om en DOI.

I den kommende tid vil der etableres flere services, hvor en katalog over DataCite-ressourcer kommer til at give et overblik. Der arbejdes på avancerede samarbejder, hvor DOI’er fra DataCite kommer til at blive genkendt af f.eks. Elsevier og Web of Science for at supportere sådanne ressourcer med hhv. automatisk linkning mellem publikationer og forskningsresultater/-data og citations-tællinger.

Organisatorisk bygger DataCite på nationale medlemmer, hvor DTU Bibliotek (DTIC) er Danmarks repræsentant. I Tyskland og USA er der flere medlemmer, som internt koordineres.

Flere informationer kan ses på DataCites hjemmeside, hvorfra man kan finde frem til detaljer omkring de beskrevne emner: http://datacite.org

The future of academic publishing is Open Access –

make sure you join us and come to

The First OAPEN Conference

February 24, 2011 – February 25, 2011, Humboldt Universität zu Berlin

There will be a limited number of participants, so don’t hesitate and register now at http://meetings.copernicus.org/oapen2011/.

The conference will take place in the “Senatssaal” of the Humboldt Universität zu Berlin (Unter den Linden 6). There will be a preconference meeting on Thursday 24^th of February with a reception at 17.00 followed by an (optional) diner at the Restaurant “Berliner Republik“ which is within walking distance of the university building. On Friday the 25^th of February, the conference will start at 9.30 and finish at 16.30.

The aim of this conference is to create awareness for the Open Access future of academic monographs in the humanities and social sciences. Of course, the results of the OAPEN project will be presented, but there are also internationally-recognized speakers from the various stakeholder groups involved in book publishing in the humanities and social sciences: rectors, librarians, funders of research and publishers.

Speakers:

Sijbolt Noorda, chairman of the Association of Universities in the Netherlands, day president – confirmed

prof. Gary Hall,  Coventry University  -  not confirmed

Bernard Rentier, rector of Université de Liège and president of EOS – confirmed

Eelco Ferwerda, coordinator of OAPEN – confirmed

Jan Hagerlid, Royal Library in Sweden – confirmed

Lisbeth Söderqvist, Associate Professor and Research Officer at the Swedish Research Council - confirmed

Eloy Rodrigues, Library Director of the University of Minho – confirmed

Sven Fund, publisher of Mouton/Walter de Gruyter – confirmed

Round-table chaired by Sijbolt Noorda:

Jos Engelen president of Netherlands Research Council – confirmed

Francis André, direction de l’information scientifique et technique, CNRS France – confirmed

Norbert Lossau, director of the State and University Library of Göttingen – confirmed

The OAPEN conference is supported by EOS (Enabling Open Scholarship) and SPARC Europe.

Dette spørgsmål stilles af the ‘High level Expert Group on Scientific Data’, og forsøger samtidig at give svaret til Europakommissionen i den netop publicerede rapport. Rapportens mål er at give input til, og være reference-punkt for, fremtidige diskussioner angående EU’s investering i forskning.

Ingen kan være i tvivl om den voldsomme stigning i mængden af information og data, der i disse år skyller ind over os. Vi skaber den selv, sender den, gemmer den, forbruger den – og genanvender endnu en gang.

Videnskaben er selv producent og forbruger af store mængder data i dens stræben efter nye opdagelser. Allerede i dag baseres forskning på strømme af informationer og data på internettet. I epidemiologien har man studeret frekvensen af søgeordet ’influenza’ i online søgemaskiner for at overvåge spredningen af epidemier. Andre har brugt World of Warcraft som laboratorium for pandemi-advarsler – et element der findes i online-spillet hvilket får online gamers til at reagere og samles i det virtuelle univers. Formålet er at udtænke nye strategier for sygdomsbekæmpelse. Forskningens primærdata kan også være naturligt sprog i tekster, lydfiler og videoklip, som Clarin-projektet søger at danne et elektronisk forskningsmiljø for. Det vil blive den humanistiske forskers værktøjskasse med en web-baseret adgang til naturligt sprog og værktøjer, som omfatter visningsværktøjer, analyseværktøjer, opmærkningsværktøjer osv.

Ovenstående eksemplificerer hvorledes information og datastrømme bredt kan bruges i forskning. Der er store perspektiver i, at forskere kan anvende data, der ikke nødvendigvis er produceret inden for eget forskningsfelt. Det er et gryende felt med ny metodologi, som nu opstår spontant og spredt globalt. Det skaber et behov for, at information og data bliver struktureret i et langtrækkende perspektiv i et globalt framework.

Midlet til at sikre løsninger på nutidens og fremtidens problemer er en global forskningsinfrastruktur: e-infrastruktur.

The High level Expert Group’s vision for år 2030
The High level Expert Group on Scientific Data’s vision for e-infrastruktur anno 2030 kan opsummeres i følgende 8 punkter:
•    Alle interessenter, fra forskere til nationale myndigheder og generel befolkning er bevidste om den kritiske betydning, det har at gemme og dele troværdig data, der skabes under forskningsprocessen.
•    Forskere og udøvere fra alle forskningsdiscipliner bliver i stand til at finde, tilgå og anvende de data, der behøves. De kan være sikre på, at det er muligt at bruge og forstå data – også fordi det kan evalueres, i hvor høj grad data er troværdige.
•    Skabere af data har erkendt, hvilken gavn og nytte de selv har af bred tilgængeliggørelse til offentlighe-den, og foretrækker trygt at deponere data i troværdige repositorier. Repositorierne organiseres i et in-ternationalt framework med aftalte standarder, der sikrer datas troværdighed. I tråd hermed kan nævnes det danske Open Access Udvalg, der anbefaler Videnskabsministeriet i Danmark at formulere en national Open Access-politik, som omfatter alle institutioner, som forsker og/eller formidler forskning baseret på hel eller delvis offentlig finansiering. Udgangspunktet er, at der så vidt muligt skal være fri adgang til resultaterne af offentligt finansieret forskning.
•    Offentlig finansiering stiger – netop fordi det er evident at investeringerne i forskning giver det forventede afkast til samfundet gennem øget brug og genbrug af offentligt genereret data.
•    Industrien og den private sektors innovation styrkes ved, at der er klare og effektive muligheder for at udveksle data mellem privat og offentlige sektor, til stor gavn for begge.
•    Offentligheden har adgang til og kan anvende enorme mængder data på kreative måder. Offentligheden kan bidrage til og berige data ved hjælp af uddannelse og grundig forberedelse, hvilket vil give et stort afkast.
•    Politiske instanser vil kunne basere politik på hårde fakta og få feedback i forhold til, hvorvidt de politiske tiltag har den forventede effekt. Troværdigheden af politisk indgriben i samfundet vil følgelig øges.
•    Global styring af e-infrastrukturer vil øge den internationale datatroværdighed og interoperabilitet.

Rapportens opfordring til handling

Figuren illustrerer visionen om fremtidens framework.

Denne fremtid indebærer at man i dag iværksætter seks konkrete handlingspunkter:
1.    Der skal udvikles et internationalt framework for en kollaborativ datainfrastruktur. Infrastrukturen for forskningsdata skal være fleksibel men troværdig, sikker men åben, lokal og global, til at betale og samtidig tilfredsstille high performance krav.
2.    Yderligere midler skal øremærkes til forskningsinfrastrukturer. Det er dyrt, men i kraft af værdiskabelsen for samfundet generelt, skal offentlige midler indgå. EU’s strukturfonde beskæftiger sig allerede med skoler, veje og anden nøgleinfrastruktur samtidig med, at man er begyndt at anse e-infrastrukturer på lige fod med traditionel infrastruktur. Det anbefales, at man i vidt omfang øger bevillingerne fra strukturfondene til e-infrastruktur.
3.    Der skal udvikles nye metoder til at måle værdi af data og nye måder at belønne dem, der bidrager til data. Hvem bidrager mest og bedst til datafællesskabet? Hvem bruger data mest? Hvad er den mest værdifulde type data – og for hvem? Alt sammen spørgsmål vedr. målepunkter som man i dag har adskillige metoder til at svare på. Der skal i stedet være færre, mere universelle målepunkter der muliggør at sponsorer ved om midlerne bruges optimalt.
4.    Uddan en ny generation af dataforskere og sørg for at højne bevidstheden i offentligheden. Der er tale om en kulturforandring og en ny måde at tænke på i forhold til at dele data, og hvordan data beskrives og op-mærkes til genbrug. Det kræver ny viden om, hvordan forskere bruger og genbruger information, både i forskellige forskningsdiscipliner og i forskellige lande. Det anbefales EU-kommissionen at opdyrke nye uddannelser på universiteterne i data-science, samtidig med at man på andre læreanstalter gør tiltag i forhold til generel it-udvikling og brug af informationsstrømmene.
5.    Der skal være incitament til at anvende grøn teknologi i forbindelse med datainfrastrukturerne. Computere forbruger store mængder energi, og med en fremtid der er stærkt afhængig af langt mere computerkraft, vil energiforbruget stige markant. På europæisk niveau skal det inkorporeres i miljøpolitikken og CO2-håndteringen, at fremtidens e-infrastrukturer vil være nødvendige, hvorfor det er kritisk, at det på et tidligt plan indgår i overvejelserne om fremtidens muligheder for at dyrke effektiv forskning.
6.    Der skal etableres en international ministergruppe på højt niveau med fokus på planlægning af fremtidens datainfrastruktur. Det giver ingen mening for enkeltnationer eller regioner at agere alene. På linje med handelsaftaler skal der indgås gensidige aftaler om, at alle skal bidrage med hensyntagen til deres brug og behov. Gratister kan være en trussel for systemet. EU-kommissionen opfordres til at være vært for det første internationale møde omkring emnet samt identificere de relevante parter, der skal inviteres.

The High level Expert Group on Scientific Data afslutter med et: “We urge action now”.

Af: Jens Christian Søby

E-infrastruktur danner grundlaget for globale Virtual Research Communities – eller Virtual Research Environments. Dette er udgangspunktet for rapporten ”eResearch2020”, der i februar 2010 er udgivet af ”European Commission, Information Society and Media”.

E-infrastruktur
For at muliggøre de services der i bred forstand forstås ved Virtual Research Environments, skal der neden under bygges en omfattende e-infrastruktur. Primærdata der skabes i en forskningsproces, skal gemmes og bevares i et repository, der har længere levetid end det enkelte forskningsprojekt ellers typisk økonomisk tillader. Der skal designes it-værktøjer, der gør det muligt at tilgå og behandle primærdata gemt i repositories. Denne del er kompleks og omfatter data-behandling, der er specifik for den enkelte type primærdata. Den omfatter værktøjer, der hjælper til i analysen af primærdata – data der kan være så forskellig som tekst-korpus i de humanistiske videnskaber eller stjernebilleder fra astronomien, for blot at nævne eksempler. Endelig skal e-infrastrukturen skabes. Denne muliggør fjernadgang til forskningsinstrumenter eller store forskningsfaciliteter, der ikke lokalt er til rådighed.

Rapportens empiri
Rapporten bygger på 18 case studier af eksisterende e-infrastrukturer: 10 User Communities, 7 Providers, 1 standard. Man har stillet spørgsmålstegn ved f.eks. –om det forudses (mere eller mindre succesfuldt) hvad behovet er for forskersamfundene? –kan de skaleres? –hvorledes er de organisatorisk sammensat? –hvordan opnår de at mindske den geografiske afstand mellem forskere, dvs. i hvilken grad lykkes det faktisk at skabe et virtuelt community? –hvordan anvender forskerne e-infrastrukturen, og hvad er merværdien og omkostningerne?

På baggrund af case studierne kategoriseres e-infrastrukturerne i fire scenarier som er den mulige fremtid for e-infrastrukturer, alt afhængig af den teknologiske penetration og af påvirkningen på forskersamfundene. Jo mere forskersamfundene absorberer den ny teknologi, samtidig med at forskningspraksis påvirkes ’across the board’, jo mere vil e-infrastrukturerne give en fremtid der resulterer i ’Research Revolution’. Hvis ikke e-infrastruktur teknologien absorberes er risikoen, at Europa vil blive ’overtaken in the fast lane’ (scenarie 4) af USA og Asien. I mellem disse yderpunkter er scenarierne, at der vil blive ’Winners and Losers’, eller ’A many-headed Beast’. Det sidste scenarie skildres som en fremtid, hvor forskersamfundene rykker i adskillige forskellige retninger, nogle i retning af store installationer, nogle i retning af web 2.0, mens andre ignorerer e-Research fuldstændig.

Rapporten udpeger et roadmap, der skal oplyse og informere politiske instanser og e-infrastruktur udviklere om de kritiske områder inden for e-infrastruktur for forskning i Europa og resten af verden.

Det omtalte roadmap baserer sig på de fire scenarier for fremtidig e-infrastruktur. Konklusionen er at scenarie 1: Research Revolution skal være ledemotivet. Rapportens roadmap er derfor en række anbefalinger, der kan bidrage til at fremtidige e-infrastrukturer resulterer i en Research Revolution.

Scenarie 1: Research Revolution

• Samarbejde i stor skala. Data- og værktøjsintensivt
• Fundamental ændring i forskningsmetoder i kraft af distribueret praksis
• Ændringer finder sted for alle forskningsdiscipliner samtidig med tvær-disciplinær berigelse
• Kommercielle organisationer samarbejder med forskningen og der vil være snitflader til statslig e-infrastruktur, til e-sundhedsvæsen og til befolkningen som helhed
• Offentlig finansiering parret med privat finansiering – en ånd af åben forskning vil være den dominerende

Scenarie 1 opfattes som det mindst risikable, men samtidig det scenarie der fordrer størst funding og indsats fra de samlede forskersamfund.

Roadmap
Følgende anbefalinger udgør de værktøjer og mekanismer, rapportens forfattere udpeger som nødvendige for, at man i sidste ende lander i en tilstand af Research Revolution.

• Der skal en bedre forståelse til, for hvordan e-infrastrukturer påvirker forskersamfund. Dog understreges det, at der er adskillige tilgange til det at skabe en e-infrastruktur, og at de fleste stadig er under udvikling, hvorfor det kan forekomme præmaturt at evaluere på deres påvirkning og træk på forskersamfundene.

• Er det muligt at opstille en målestok for kundetilfredshed mht. e-infrastrukturer blandt forskersamfund? En målestok er nødvendig for at sikre, at man når opstillede mål og beriger forskersamfundene med øget værdiskabelse. Det skal overvejes, hvorledes en målestok allerede på dette tidspunkt skal indlejres i planerne for e-infrastrukturer for at sikre, at de er robuste og overlevelsesdygtige.

• Mange e-infrastrukturer er skrøbelige, hvorfor lovende resultater i dag kan vise sig ikke at være robuste. Dermed skal ressourcer bruges på at bevæge sig over i mere robuste strukturer. Der er stor forskel i de modeller, der anvendes til at forudsige fremtidige ressourcetræk, og der er mange usikkerheder – dermed er ekstra planlægning i særdeleshed påkrævet.

• Yderligere information og formidling om best practices er påkrævet.

• Standardisering og harmonisering. Dette punkt er i særdeleshed nødvendigt på datasiden og på udveksling af data, men samtidig også et must for f.eks. software. Standardisering og harmonisering er nødvendig, idet brugere af e-infrastrukturer vil have adgang til adskillige e-infrastrukturer, og vil have behov for at integrere disse i deres arbejdsflow. Sømløs integration vil være et kardinalpunkt.

• Indikatorer og målinger bliver begge i højere grad stærke værktøjer med opblomstringen af nye teknikker og online synligheden af e-infrastrukturer. Dermed bliver overvågning af succeskriterier for e-infrastrukturer (udgivelser, brugerantal, forskningskvalitet) også i højre grad mulig. Der fordres en mangesidet tilgang til at opstille indikatorer, både en ny tilgang og inddragelse af kendte indikatorer (dybdegående kvalitative studier, bibliometri osv.)

• Den Europæiske Kommission og andre politiske instanser i forskersamfundene kan støtte op om e-infrastrukturer med lovgivning og regulering. Ikke blot i relation til dataudveksling og harmonisering af lovgivning, men også i relation til informationsflow på tværs af grænser, det være sig ikke-offentlig data eller finansiel data.

Hvordan opnås Research Revolution?
I forbindelse med case studierne af e-infrastrukturer har man foretaget en kvalitativ spørgeundersøgelse, og efterlyst hvilke tiltag der bør fokuseres på, for at påvirke politiske og økonomiske instanser til at gå i retning af Research Revolution. Disse tiltag er grupperet som: ’Adgang til ressourcer’, ’Organisatoriske tiltag’, ’Tekniske evner’, ’Brugervenlighed’, ’Funding’, ’Undervisning’, ’Awareness/Oplysning’.

Billedet er tydeligt, det er i særdeleshed funding og organisatoriske tiltag, der anbefales af forskersamfundenne selv. Mht. funding svares der eksempelvis ” 1) by rewarding and funding the development and evaluation of production-ready technology; 2) by providing stable funding for user support and training – By making clear decisions on sustained funding, not just funding projects. Basic for advancing e-infrastructures is the long-term maintenance. Mht. organisatoriske tiltag svares der: “Provide clear national strategy around e-infrastructure, outlining drivers and strongly connected research communities, and lead agencies and organisations; Facilitate the aggregation of research agendas towards developing and sustaining einfrastructure developments”.

Konklusionen er, at vi står på tærsklen til en ny tid, som sandsynligvis først er inden for rækkevidde inden for en 10-årig horisont. Der er mange usikkerheder, og en teknologisk udvikling der næppe kan forudses. Dette skal alt sammen tages i betragtning for at definere et mål med høj kvalitet, som sikrer den ventede værdiskabelse.

Af: Jens Christian Søby

Museum Tusculanums Forlag har hermed fornøjelsen at annoncere offentliggørelsen af the OAPEN Library – det første bibliotek af sin art i verden dedikeret til peer reviewede, open access monografier inden for humaniora og samfundsvidenskaberne, initieret og drevet af forlag. Den officielle åbning finder sted den 6. oktober 2010 kl. 12.00 på bogmessen i Frankfurt (4.2 C 1433).

Åbningen af biblioteket er et resultat af det EU-støttede projekt OAPEN (Open Access Publishing in European Networks, www.oapen.org), hvor Museum Tusculanum siden september 2008 har arbejdet sammen med universitetsforlag i Holland, England, Tyskland, Frankrig og Italien mhp. at udarbejde modeller for open access publicering af peer reviewede monografier inden for humaniora og samfundsvidenskaberne.

Projektet, der løber frem til marts 2011, har desuden kastet flere rapporter af sig – bl.a. baseret på ny forskning i brugeradfærd i relation til forskningsformidling – som alle kan findes på www.oapen.org/resources_page.asp.

Fra og med den 6. oktober vil biblioteket være offentligt tilgængeligt via adressen www.oapen.org. Spørgsmål vedr. projektet kan stiles til undertegnede eller til Museum Tusculanums direktør Marianne Alenius (alenius@mtp.dk).

Af Niels Stern
Marketings- og udviklingschef, Museum Tusculanum Press.

Den 20. – 21. januar var der møde i IARU (International Alliance of Research Universities). Denne alliance består af 10 universiteter, herunder Cambridge, Oxford, Berkeley, Yale og København. Ved mødet blev der diskuteret, hvorvidt man vil indføre en fælles Open Access politik på alle universiteterne. Konklusionen blev, at man vælger at opfordre til – men ikke kræve – at forskerne bruger institutionelle eller faglige åbne arkiver (repositories) til deres publikationer – også kaldet Grøn Open Access. Grunden til at man ikke vælger at stille et fælles krav om Grøn Open Access er, at indførelsen af et sådant krav er for komplekst at implementere på de forskellige institutioner, da man ikke er på samme udviklingstrin alle sammen. Alle IARU-universiteterne har fx et institutionelt repository – undtagen Københavns Universitet. Denne beslutning kommer på et tidspunkt, hvor Open Access-politikker bliver diskuteret på universiteter, i forskningsfonde og af politikere over hele verden, også i Danmark. Open Access udvalgets anbefalinger er netop udkommet for kort tid siden. Her anbefales det er der laves OA-mandater på nationalt plan, på universiteterne og i forskningsfondene. Det må være forventningen, at de danske universiteter følger anbefalingerne. I dag holdes der et åbent møde på Niels Bohr Instituttet om Open Access, også med fokus på bl.a. Open Access mandater, hvor der vil være repræsentanter fra alle interessenter, herunder fonde, universiteter og forlag.

A workshop entitled: “Denmark at an Open Access crossroads – mandate or a peoples’ movement” is going to be held on September 3, 2010. The two main speakers will be Juha Suoranta (Professor in Adult Education at the University of Tampere.) who is going to talk about learning as an collaborative activity in e.g. Wikipedia and others. He sees this tendency to be an expression of the growing democratization of education – in the spirit of Grundtvig. The other main speaker is Stevan Harnad (Professor of Cognitive Science at the University of Southampton) who is going to give a talk on how and why to mandate Open Access by universities, research foundations and institutions of higher education. His presentation is entitled: “Mandating (Green) Open Access to Maximize the Usage and Impact of Danish Research Output”.
The workshop is public and takes place at the Niels Bohr Institute, Auditorium A, Blegdamsvej 17, Copenhagen (entrance to auditorium A via the reception in the basement of the villa at Blegdamsvej 17).
For a closer description of the event, see http://odinsravne.blogspot.com/2010/08/denmark-at-open-access-crossroads.html

Present voices in the audience will also include Thorkil Damsgaard Olsen (OA deputy of the rector of University of Copenhagen), Marianne Gauffriau and Thomas Sinkjær (Danish National Research Foundation), science manager Ulla Jakobsen (the Lundbeck Foundation), senior advisor Leif Hansen (Copenhagen Business School), Bo Öhrström (Danish Agency for Libraries and Media, chairman of the Danish Open Access Committee), Karen Skovgaard-Petersen (The Danish Council for Independent Research | Humanities (FKK) and Jørgen Burchardt (The Society of Danish Science Editors).

Sara Kjellberg, Ph.d. studerende i biblioteks- og informationsvidenskab ved Lunds Universitet, har i First Monday, vol. 15, nr. 8, 2.8.2010 skrevet en analyse om forskeres brug af de sociale medier, specifikt omkring individuelle blogs – en kommunikationsform på vej frem i forskningsmiljøet ved siden af de professionelle blogs. Analysen er skrevet på baggrund af en undersøgelse, hvor Sara Kjellberg bad en række forskere i Danmark, Sverige og Holland om at beskrive, hvad blogging betyder for dem i forskningsøjemed.

Undersøgelsen viser, at følgende funktioner og motivationer er nøje forbundet:

Sara Kjellberg konkluderer, at der er en klar sammenhæng mellem funktion og motivation, hvor bloggen er et multi-funktions værktøj, der motiverer forskerne til at nå en mere differentieret læserskare. Samtidig erkendes det, at blogging, brugt som forskningsmæssig praksis, ikke er indeholdt i, men sideordnet forskernes akademiske webmiljø. Bloggen fungerer som support på den lange bane, for skønt blogging ikke giver forskerne en karrièremæssig fordel her og nu, er de alligevel interesseret i at blive en del af udviklingen af denne nye genre.

Analysens konklusion om, at blogging både bruges til at videndele og til at nå en potentiel læserskare er ikke overraskende. Heller ikke at blogging, i lighed med ikke-akademisk blogging, i høj grad bruges til at gøre sig synlig og føle sig forbundet med andre efter devisen:  ”jeg blogger – altså er jeg”. En af de adspurgte taler om at skabe sit publikum gennem sin skrivemåde – her må man, som Sara Kjellberg også nævner, afvente at se i kommende undersøgelser, hvordan læserne bruger forskernes individuelle blogs, hvordan den information der læses bliver vurderet, samt hvordan tillid bliver forhandlet mellem forskellige målgrupper i denne særlige form for digital kommunikation.

Mere interessant er det, at blogging, som konkluderet under funktionen/motivationen: ”skrive”, også opfattes som en kreativ katalysator i den enkelte forskers workflow, specielt det aspekt, at bloggen får karakter af en personlig tænkeboks, hvor bloggen genererer en ny slags tekst. Jeg fik association til Stanley Fish’s berømte udsigelse: ”is there a text in this room” – som relaterer til hans og bl.a. Wolfgang Iser’s tese om, at betydning af en tekst skabes gennem læseprocessen (og ikke ligger implicit og latent i teksten) dvs. en dynamisk læsepraksis. Dette leder så videre til et af de spørgsmål, som Sara Kjellberg også stiller: hvem er den intenderede læser, som forskeren blogger til? Med henvisning til de adspurgte forskeres ydmyge tilgang til bloggens mulighed for at skabe direkte dialog, kan man filosofere over, om blogging er envejs- eller tovejskommunikation, om der skrives ud i et intet – eller om den intenderede læser måske er bloggeren selv?

Kirsten Thomsen
Informationsspecialist
Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

En ny rapport fra Victoria University i Australien af økonomen Prof. John Houghton med titlen “Economic and Social   Returns on Investment in Open Archiving Publicly Funded Research Outputs” har pustet til ilden i en i forvejen ophedet debat i USA’s Kongres, nærmere bestemt Repræsentanternes Hus, hvor et lovforslag diskuteres. Forslaget går ud på at gøre al offentligt støttet forskning Open Access. Kravet skulle gøres gældende gennem de store forskningsfonde. I amerikanske termer er det fonde med et forskningsbudget på over 100 millioner dollar – og det inkluderer således The National Science Foundation, Centers for Disease Control and Prevention og andre. Loven ville, hvis den bliver indført, forpligte forfatterne til at lægge deres artikler OA mindst et halvt år efter publikation og forpligte forlagene til at acceptere det. Dermed går forslaget videre end beslutningen fra 2008, hvor National Institutes of Health pålagde forfatterne at lægge deres NIH-støttede artikler i PubMed Central senest efter 1 år. Der er selvfølgelig støtter og modstandere af dette nye forslag og støtterne argumenterer med, at det vil være af stor betydning for de små og mellemstore virksomheder, der arbejder med forskning og udvikling – med flere arbejdspladser til følge, samt de offentlige undervisningsinstitutioner, der ikke har råd til at abonnere på alle relevante tidsskrifter. Modstanderne er bange for, at mange især små forlag vil gå ned. Til støtte for støtterne er så John Houghtons rapport, der konkluderer at det amerikanske samfund vil kunne tjene 100 mia. dollars fordelt på 30 år – svarende til 5 gange udgiften ved at indføre OA.

Hent Houghton-rapporten her.

Læs mere om debatten her.

I sine Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark foreslår Open Access Udvalget blandet andet, at Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) bør koordineres med den nationale Open Access-politik. Her fremfører jeg fire grunde til hvorfor jeg synes det er en dårlig idé.

Baggrund

For nye læsere handler Open Access (OA) om frit tilgængelige forskningspublikationer, der kan læses uden abonnement – og BFI er regeringens værktøj til at måle relevansen af den offentligt finansierede forskning. OA-Udvalget er nedsat af Videnskabsministeriet “under” Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, som det hedder på Forskning- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.

Udvalget lægger til grund for sine anbefalinger, at BFI er udsprunget af Globaliseringsstrategiens mål om, at kvaliteten i den offentlige forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. Som det vil være nogle læsere bekendt, har BFI til formål, “at fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning”.

Udvalget vurderer, at “indikatoren har stigende indflydelse på den danske videnskabelige publicering, og den har haft positiv indflydelse på universiteternes indsats omkring registrering af deres forskningspublikationer. Den forsatte udvikling af den bibliometriske forskningsindikator bør koordineres med den nationale Open Access-politik.” (citat fra anbefalingerne).

Udvalget anbefaler derfor, “at Forsknings- og Innovationsstyrelsen i forbindelse med evaluering af den bibliometriske indikator overvejer, hvorledes indikatoren kan koordineres med den nationale Open Access-politik.”

Hvilket incitament giver en kompliceret incitament-model?

Personligt mener jeg, at det af flere grunde ikke er en særlig god idé at sammenknytte OA og BFI: For det første fordi indikatoren allerede er forholdsvis kompliceret, og endnu et parameterlag vil ikke bidrage til den gennemskuelighed, der er nødvendigt, hvis man ønsker en incitamentmodel af denne type. Det vil sige, hvis forskeren skal have en chance for let at gennemskue, hvad det er staten ønsker af hende, så hjælper det ikke noget at tilføje yderligere betingelser eller bindinger på hvor det kan “betale sig” at publicere.

Den faglige variation i graden af Open Access

For det andet varierer graden af OA meget inden for forskellige fagområder. Hvis man indbygger en OA-fordel i BFI kan dette bidrage til en faglig skævvridning af pointgivningen til fordel for enkelte af STM-fagene (naturvidenskab, teknologi og medicin) i forhold til fx humaniora og samfundsvidenskaberne. Gennemsnitligt er graden af OA godt nok 20,4 % på verdensplan (det vil sige, cirka hver 5. forskningspublikation er frit tilgængelig, jf. Björk et al. 2010), men der er betydelige faglige forskelle. Vi (dvs. VIVIKOM, juli 2010) undersøger p.t. den potentielle skævvridning, ved at se på den faglige dækning af tidsskrifter registreret i det skånske Directory of Open Access Journals (DOAJ): En foreløbig opgørelse af de godt 5.100 OA-tidsskrifter viser, at cirka 2/3 af tidsskrifterne hører til områderne NAT/TEK og SUND, som defineret af Danske Universiteter. De samfundsvidenskabelige tidsskrifter tæller cirka 900 tidsskrifter, eller omtrent 17% af alle OA-tidsskrifter; tallene for HUM-området er af tilsvarende størrelse. Det er derfor ceteris paribus lettere for en naturvidenskabelig forsker at finde et relevant OA-tidsskrift, end for en humanistisk forsker. Zoomer man ind på mindre fagområder (fx 68 mindre, i stedet for 4 store), så er der givetvis endnu større forskelle fagene imellem.

Alle former for tilgængelighed bør tælle med

For det tredje kan OA opnås enten via OA-tidsskrifter, eller via forskerens selvarkivering i arkiver eller på hendes webside. Af OA-tidsskrifterne er 25,8 % p.t. finansieret ved at forfatteren betaler et gebyr for publicering (iflg. DOAJ): Og denne type tidsskrift er mest almindelig inden for fx medicin og bioteknologi. Selv-arkivering derimod (også kaldet ‘grøn OA’), er meget almindelig inden for ‘tørre naturvidenskaber’, fx fysik og astronomi. Hvis man vil knytte OA til BFI, så kræver det altså at man udbygger autoritetslisten over publiceringskanaler på en sådan måde, at den ikke blot tilgodeser tidsskrifter og forlag, hvortil der er fri adgang – men også OA via selvarkivering i såvel faglige og institutionelle arkiver, samt på websider der er tilknyttet institutioner, projektgrupper og enkeltforskere. Og samtidig skal der selvfølgelig også skelnes mellem kilder, der er på på flere forskellige faglige kvalitetsniveauer (som i den nuværende BFI). Alt i alt virker det som en uoverskuelig og urealistisk opgave, der ikke står mål med udbyttet.

Forskerne vælger tidsskrifter pga. kvalitet – ikke økonomi

For det fjerde – og måske allervigtigst – er der allerede et betydeligt antal OA-tidsskrifter på BFI-listen; både på det høje og på det knap så høje niveau. Forsøger man at matche BFI-listen med DOAJ vha. ISSN-numre, så finder man at mindst hvert femte OA-tidsskrift er på listen, som enten Niveau 1 eller 2. Omvendt er knap 6% af tidsskrifterne på BFI-listen registreret hos DOAJ (BFI-listen indeholder knap fire gange så mange tidsskrifter som DOAJ).

At der er OA-tidsskrifter på BFI-listen skyldes faglige kriterier – dvs. at tidsskrifterne er valgt af forskerne i 68 faggrupper pga. deres kvalitet – valget har med andre ord ingenting med deres finansieringsform at gøre. Den faglige vurdering af de valgte tidsskrifters kvalitet bør da heller aldrig have noget med tidsskrifternes økonomi at gøre – hvordan man evt. har valgt at finansiere en tidsskriftsudgivelse må og skal være irrelevant i forhold til den faglige vurdering af kvalitet, som det jo netop er meningen at BFI skal bygge på.

Med venlig hilsen,

Søren Bertil F. Dorch, centerleder (VIVIKOM), adjungeret lektor (Niels Bohr Institutet)

Acknowledgements

Jeg vil gerne takke Anders Nielsen fra KUBIS-Life for sit store arbejde mht. at tildele fagområder til udtræk fra DOAJ, samt med hjælp til at matche BFI og DOAJ. Ligeledes ønsker jeg at takke Anna-Lena Johansson fra Lunds Universitet for udtræk fra DOAJ mht. andelen af gyldne tidsskrifter m.m.

Added in proof

Alt dette sagt, så var jeg nok én af dem, der for få år siden faktisk synes at det var en god idé at “top-slice” BFI ift. OA… Men som salige Jens Otto sagde: “Man har et standpunkt …”