Krav om Open Access på eliteuniversiteter?
Den 20. – 21. januar var der møde i IARU (International Alliance of Research Universities). Denne alliance består af 10 universiteter, herunder Cambridge, Oxford, Berkeley, Yale og København. Ved mødet blev der diskuteret, hvorvidt man vil indføre en fælles Open Access politik på alle universiteterne. Konklusionen blev, at man vælger at opfordre til – men ikke kræve – at forskerne bruger institutionelle eller faglige åbne arkiver (repositories) til deres publikationer – også kaldet Grøn Open Access. Grunden til at man ikke vælger at stille et fælles krav om Grøn Open Access er, at indførelsen af et sådant krav er for komplekst at implementere på de forskellige institutioner, da man ikke er på samme udviklingstrin alle sammen. Alle IARU-universiteterne har fx et institutionelt repository – undtagen Københavns Universitet. Denne beslutning kommer på et tidspunkt, hvor Open Access-politikker bliver diskuteret på universiteter, i forskningsfonde og af politikere over hele verden, også i Danmark. Open Access udvalgets anbefalinger er netop udkommet for kort tid siden. Her anbefales det er der laves OA-mandater på nationalt plan, på universiteterne og i forskningsfondene. Det må være forventningen, at de danske universiteter følger anbefalingerne. I dag holdes der et åbent møde på Niels Bohr Instituttet om Open Access, også med fokus på bl.a. Open Access mandater, hvor der vil være repræsentanter fra alle interessenter, herunder fonde, universiteter og forlag.
september 8th, 2010 at 2:02 pm
Grøn Open Access betyder, at der publiceres en artikel i et almindeligt abonnement-finansieret tidsskrift OG en kopi (i første omgang en pre-print, senere evt. post-print) i et åbent arkiv. Hvorvidt denne model vil føre til opsigelser af abonnementer er ikke godt at vide. Det vil jo afhænge af prisen på abonnementerne. Hvis alle videnskabelige tidsskrifter kostede 15 dollar om året, og ikke steg mere end inflationen, er der nok ikke mange, der vil hævde, at der ville ske masse-opsigelser. Derudover: Hvem siger at alle abonnementer vil blive opsagt? Det kunne jo tænkes, at der var et incitament for danske biblioteker, at tilbyde al den danske forskningslitteratur, sådan at kun den meget dyre litteratur inden for fx STM blev opsagt og ikke de små forlags tidsskrifter. Men igen: Det afhænger af prisen. Hvis efterspørgslen falder, vil prisen vel falde? Ikke engang de store biblioteker har råd til de mange millioner, det koster at abonnere på al den litteratur, der efterspørges fra forskere og studerende. Man kunne jo også tænke sig, at et dansk OA-mandat kom til at ligne det svenske, som kun omfatter tidsskriftartikler og ikke monografier, som de fleste humanistiske forfattere skriver?
Men jeg tror du misforstod Stevan Harnads budskab mht. formålet med Open Access. Du skriver at formålet er ” bibliotekerne skulle opsige abonnementer, så forlagene kan blive ramt”. For det første: Formålet med grøn OA er:
1. To maximise the uptake, usage, applications and impact of the research output of your university
2. To measure and reward the uptake, usage, applications and impact of the research output of your university (research metrics)
3. To collect, manage and showcase a permanent record of the research output and impact of your university
Dette blev gentaget en del gange (se power point præsentationen, slide 8 m.fl.).
Dette er du vel enig i, hvis du er for OA, som du skriver i din kommentar?
For det andet: Offentligt finansieret forskning er ikke sat i verden for private forlags skyld, men til gavn for menneskeheden. Det lyder måske rørstrømsk, men du er vel enig i dette? Ja, elektronisk publicering via Internet, med hvad deraf følger, kommer til at forandre alle parters virkelighed – både forlags, forskeres og bibliotekers. Vi er alle nødt til at omstille os til en ny verden. Hvad skal man fx med biblioteker i en OA-verden med Google som søg-og-find kanal? Denne debat raser i biblioteksverdenen, men vi er alligevel indstillet på at støtte op om OA-bevægelsen, for det gavner udbredelsen af forskningslitteratur, og det er også formålet med bibliotekerne. Men vi er alle nødt til at skifte fod, for ikke at miste fodfæstet. Jeg tror der bliver masser af muligheder for bibliotekerne for at spille en stor rolle i den videnskabelige kommunikation i fremtiden. For de kompetencer der er i bibliotekerne, er stadig relevante i en verden med OA og Google.
Forlagene er lige så stille ved at miste et monopol på udbredelse af forskningslitteratur, men de kan godt overleve som branche, hvis de omstiller sig. Vil nogle forlag forsvinde? Ja, men det gør de jo allerede i dag. Er det kynisk at arbejde for en model, der har det som konsekvens? Måske. Men den største trussel mod de små forlag er i virkeligheden nok snarere de forlags-giganter, der dominerer markedet nu, og som har ført an i prisudviklingen. De små nationale og national-sprogede tidsskrifter kan man (biblioteker og universiteter) jo støtte med nogle af de midler, man sparer på at opsige andre abonnementer. Det var jo Stevan Harnads pointe, ikke?
I stedet for at være efter bibliotekerne for at være pro-OA, burde forlagene måske hellere bidrage med ideer til, hvordan de kan være med til at præge udviklingen af OA i Danmark i en retning, der også tilgodeser dem.
John Houghtons rapporter viser med al ønskelig tydelighed, at verdenssamfundet har stor økonomisk og samfundsmæssig gavn af OA – også selvom han kommer fra Australien, der ligger meget langt væk. Så jeg ser ikke nogen konkret trussel mod hverken fred eller frihed.